Info
Det finder du på pladsen:
Du kan købe alt hvad der er nødvendigt for at gøre dagen festlig. Thor, Shaker, Breezer diverse sodavand, pølser, burgere, is, chips, popcorn, spøg og skæmt m.m. Der bliver også mulighed for at prøve forskellige sjove aktiviteter. Du kan naturligvis hæve penge på dit Dankort.
Må ikke medbringes:
- Mad- og drikkevarer.
- Video- foto- og audioudstyr (Gælder naturligvis ikke mobiltelefon).
- Våben og våbenlignende genstande (Vurderes af Security).
- Dyr.
- Paraply med spids og parasoller (Taskeparaplyer er OK).
- Stole af nogen art (Medbring gerne tæpper).
- Læsejle og telte af nogen art.
- Ulovlige genstande, stoffer og ting af nogen art.
Visitering foretages af Security personalet.
Vil du forlade pladsen og komme igen senere, kan du købe et udgangstegn til 25,-
Generelle regler ved Radio ABC Beach Party:
Der gives ingen adgang til kraftigt påvirkede og berusede personer. Der må ikke bæres tøj, af nogen art, med rockerrelaterede mærker. Rockerrelaterede tatoveringer skal være dækkede af tøj eller plaster. Truende eller frygtskabende adfærd fra enkeltpersoner eller grupper blandt publikum medfører bortvisning af personen eller hele gruppen.
Der er uddannet Security, sarmaritter og brandfolk på pladsen. Enhver opførsel som kan opfattes som upassende og til fare for andre resulterer i bortvisning fra festpladsen. Personer som findes i besiddelse af ulovlige stoffer eller genstande overdrages til politiet.
Naturligvis gælder de samme regler til Radio ABC's Beach Party, som der gælder når du er til fest i byen. Ingen øl og spiritus til personer under 18 år.